Boganmeldelser

Sagen om den utro Klara

For nogle måneder siden var jeg på hovedbiblioteket. Jeg gik forbi den her roman på vej ned til digte- og poesiafdelingen, og på en eller anden måde stoppede jeg op og tog bogen ud. Jeg læste bagpå og besluttede mig for ikke at låne den. jeg kendte intet til forfatteren, og historien virkede som noget, der måtte blive overfladisk. Alligevel fandt jeg mig selv komme tilbage en måneds tid senere, og låne den med hjem.

Bogen handler om en privatdetektiv, der bliver hyret af en berømt tjekkisk forfatter til at følge efter hans kæreste, fordi han tror, hun er utro. Privatdetektiven finder ud af, at hun er, men har fået en enorm medfølelse for denne forfatter, og kan ikke fortælle ham det. Forfatteren kan umiddelbart ikke slippe det alligevel, og hyrer ham til yderligere at følge efter hende. Detektiven møder hende og snakker med hende, hvor han giver hende et ultimatum. Han er kommet ind i en sag, hvor han ikke er i stand til at være professionel, og man følger hans vej igennem sagen.

Jeg er glad for, jeg ikke kunne glemme bogen, og måtte låne den. Den var vinklet rigtigt godt. Jeg forventede nemlig at man skulle følge Klara eller hendes meget forelskede forfatterkæreste. Historien springer i tid (hvorfor gør alle bøger jeg vælger det) og har små dele, hvor det faktisk er den forelskede forfatter, der fortæller. Den starter ud med en ret hektisk scene, som er en anelse forvirrende, og man bliver nysgerrig efter, hvor det kommer fra. Den griber altså en (i hvert fald mig) fra starten.

Noget der også var fedt, var hvordan vi kom ind i hovedet på en desperat mand, der ikke ville have sit hjerte knust, og var så håbløst forelsket i denne her (ret meget) yngre kvinde. Han kunne ikke klare at skulle dele hende med andre, på trods af at han selv var en anelse løs på tråden. Man ser hvor langt folk går pga. jalousi og kærlighed.

Samtidig var der også nogle psykologiske ting i den, der var rigtig interessante. Citater, metaforer og samtaler jeg virkelig godt kunne lide. En gang i mellem var sproget måske bare lidt for ”skrevet”, når der var dialog. Altså det føltes ikke som dialog, fordi det var for pænt og korrekt.

Men jeg har givet den her 5 stjerner på goodreads, for den var sgu ret fed.

 

★★★★★

//Cecilie

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.