Boganmeldelser

Faderskabsdigte

Nogle gange kan jeg godt li at læse digtsamlinger, imens jeg læser en roman, for ligesom at få en slags lille pause fra romanen, selvom den er fed! Derfor kiggede jeg på min bogreol, som faktisk indeholder utroligt mange digtsamlinger, jeg ikke har fået læst, og jeg tog Jan Thielkes: Faderskabsdigte ned.

I Faderskabsdigte følger vi livet som far, fra det første barn bliver født, til denne bliver voksen. Det der gjorde mig glad for samlingen, var blandt andet det, at den føles meget minimalistisk. Han tager en masse små simple hverdagssituationer, som de fleste kender, i hvert fald forældre og ægtemænd, og giver dem enormt meget værdi med et simpelt sprog. Det kan jeg vildt godt li.

Fortælleren føles troværdig. Han er meget ærlig, og fortæller om sine egne fejl og mangler, både som far og som ægtemand, og han fortæller om de ting han fortryder, det han ikke kan komme over, og hvordan han hænger fast i noget, der egentlig er forbi.

F.eks. er jeg vild med det her, for det virker oprigtigt og ægte:


”Erobring

I can see that you’re so far from home
Jagger, Richards

At hun pludselig er så ung ryster mig ikke.
Men at hendes paranoia ikke lader sig indhegne.

Og at hun beder mig blive.
Og blive ved.

– Det her skal blive mellem os, hvisker hun.
Hun er ikke sådan.

Hvem hun ser i dette øjeblik ved jeg ikke.
En far? En onkel? En chef?

Men det er en time siden vi begyndte.
Og nogen må skåne hende.

Hvem jeg end er, er der ingen vej ud.
Jeg kan ikke komme.

Før jeg giver hende min kones krop.”

Jeg synes det er en rigtig vellykket digtsamling. Forfatteren har styr på sit sprog og sin stil, og formår at fortælle en historie gennem digtene, en historie som ikke føles som fiktion, når man læser det, men stadig rummer noget, der holder ens interesse. Lad jer ikke snyde af den uddaterede brune 90’er forside. Bogen er værd at læse!

Jeg er altså ikke en type, der er gavmild med stjernerne. Jeg er bare virkelig god til at vide hvilke bøger, jeg vil elske xD

★★★★★

//Cecilie

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.