Boganmeldelser

Dræb ikke en sangfugl

Ja, nu gav jeg endelig op og gav efter for alle de instagram-billeder, facebook-posts osv. der konstant dukkede op på min telefon, og købte denne klassiker i Politikens Boghandel.

Dræb ikke en sangfugl (læst på dansk) er fortalt fra Scouts (Jean-Louises) synspunkt. Hun er en 8-9årig pige, der med sin storebror Jem ofte er ude på ballade og drengestreger. Scout er en drenget pige, og opdager efterhånden, at det ikke er velset blandt kvinderne i byen. Da deres Tante Alexandra flytter ind i huset indser Scout efter lang tids stædighed, at hun nok bør begyndte at opføre sig mere som en kvinde. Det har hun dog ikke meget tid til at sørge for, da deres far, Atticus, som er sagfører, får en sag, der provokerer de fleste i byen. Nemlig at repræsentere en ”Nigger” i retten, som angiveligt skulle have voldtaget en ung hvid kvinde. Det, at Atticus kæmper for manden, gør, at flere i byen er på nakken af ham og hans børn. Bogen foregår i 30erne, og Amerikanerne er utroligt farveforskrækkede, hvilket er det bogen handler aller mest om.
Jeg kunne blive ved at fortælle om den, for der sker en hel masse, men jeg vil tro at dette er nok.

Jeg er vild med titellukningen, som, i hvert fald for mig, rummer flere betydninger. Og så er historien bare fantastisk godt skrevet. Den er spændende og fængende. Jeg havde hele tiden lyst til at læse mere i bogen, jeg sad i toget og ønskede, at turen var lidt længere.

Samtidig er jeg vild med Scout. Hun er en fantastisk stærk pige, der forsvarer sin familie, selvom andre fortæller hende, at hun bør opføre sig som en rigtig dame og ikke komme op at slås. Hun er modig og standhaftig, og det synes jeg er stærkt i en tid som 30erne. Jeg er også vild med Atticus, som er en far, der taler til sine børn, som er de ligeværdige. Han prøver i hvert fald. Han forsvarer dem overfor andre voksne, og han hører altid deres side af sagen. Måske en sagfører-ting 🙂

Bogen er fyldt med små sjove historier, og jeg kan ikke lade vær at længes efter min egen barndom, når jeg læser i den. Jeg klatrede også i træer og spillede spil og løb rundt med mine venner. Nu sidder flere og flere børn desværre hele tiden bag skærme, og selvom man tænker, at nutiden er langt bedre end alle andre tider vi kan komme i tanke om, så er der stadig gode ting at hente.

Jeg må sige, at denne bog lever op til sin hype, og jeg kan ikke andet end at give fem stjerner til denne klassiker.

★★★★★

//Cecilie

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.