Boganmeldelser

Britt-Marie var her

Som i nok efterhånden har lagt mærke til, så har jeg fået en ret stor kærlighed til Backmans bøger, og nu har jeg så fået læst den eneste jeg manglede, nemlig Bitt-Marie var her.

Jeg var faktisk ret nervøs for at gå i gang med denne, da Britt-Marie også er med i Min mormor hilser og siger undskyld, og i den er hun mildest talt skide irriterende. Jo mere man lærer hende at kende, jo bedre forstår man dog hendes måde at være på, men derfor var jeg stadig nervøs. Jeg troede faktisk bogen ville være udmattende at læse

Det var den dog ikke. Bogen starter hvor Britt-Marie skal til at skabe sig et liv. Hendes mand Kent har været hende utro, og Britt-Marie læste en gang om en kvinde, der havde ligget død i sin lejlighed i flere uger, og først blev fundet, da naboerne klagede over lugten. Britt-Marie ville ikke ende sådan, så hun tænkte, at selvom hun har været hjemmegående i nogle og fyrre år, så skulle hun altså nu have et arbejde, for har man et arbejde, så er man savnet, hvis man pludselig ikke dukker op.
Dette er dog ikke helt nemt, eftersom Britt-Maries arbejdserfaring er over 40 år gammel, og hun ender med at få et job som pedel på et fritidshjem, der snart skal lukke, i en lille by hvor alt efterhånden er blevet lukket. I denne by finder Britt-Marie dog ud af en masse om sig selv. Hun får kærlighed for noget hun altid har været ligeglad med, og hun bliver del af en masse, som  hun i hvert fald ikke er en kvinde, der skal blandes ind i. Hun passer på ingen måder ind, alligevel er det nok det sted hun i meget lang tid har følt sig allermest hjemme. Jeg vil ikke råbe mere. Denne bog skal læses.

Som altid er Backman utrolig god til at skabe en troværdig hovedperson. En person som de fleste har mødt og kan genkende. Og i denne bog, en person der er let at se sig sur på og føle hele tiden er på nakken af en. Alligevel begynder man mere og mere at holde af Britt-Marie. Hun har et stort hjerte, selvom hun ofte har svært ved at vise det, og jeg tror vi alle kan nikke genkendende til følelsen af, at være bange for at blive ensom og alene. Denne følelse sætter Britt-Marie på en prøve, en prøve som jeg ofte igennem bogen frygtede hun ville fejle. Hun kunne fejle den på to måder, men den ene måde virkede alligevel mere rigtig end den anden.

Bogen er nem at læse, og man flyver igennem den. Ofte når jeg læste i toget, blev jeg frustreret, når jeg skulle af, fordi det simpelthen var så spændende, uden at bogen var indlysende spændingspræget. Der var bare noget over historien, der gjorde, at jeg konstant ville vide, hvad der nu kom til at ske.

Jeg havde mange følelser med, da jeg læste denne bog. Sorg, omsorg, lykke, vrede, frustration mm. Den prikker til en hele vejen igennem. Det er fedt.

De andre personer man møder er også mennesker, man har stiftet bekendtskab med på en eller anden måde i sit liv. Det er fordommene om udkantsdanmark (selvom bogen oprindeligt er svensk, men vi ligner sgu hinanden ret så meget), og det er beviset på, at disse mennesker, som bymennesker ofte har det med at smide i én kategori (ja, undskyld) gemmer på så meget mere.

Britt-Marie er skide sej. Hun var ved at skuffe mig, men hun gjorde det ikke. Og hvis hun var virkelig, ville jeg sige til hende, at jeg nok skulle huske hende, for det kommer jeg til, og det ville glæde hende.

Jeg må dog indrømme at denne her ikke gjorde helt ligeså meget ved mig som de to andre. Men god er den, og bør læses!

 

★★★★

//Cecilie

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.