Boganmeldelser

Se dagens lys

Se dagens lys (1980) er skrevet af Svend Åge Madsen og er en science fiktion der handler om en verden utrolig langt fra vores. I denne bog er der ikke noget, der er fast. Hver morgen vågner man op med en ny ægtefælle, nye børn (nogle gange ingen børn), et nyt hjem og et nyt job. Man har to timers ”uddannelse” og to timers arbejde. Det foregår således at man om aftenen tager en sovepille, og så bliver man via bånd flyttet til en ny lejlighed/et nyt hus. Et system gør således at man ikke ender med den samme noget som helst igen. Det siges, at man ikke kan udvikle sig med én person og de samme venner, og derfor har man overbevist befolkningen om, at det her er det bedste samfund for alle.

Dette samfund er fredeligt. Ingen kriminalitet, alle stoler på hinanden, der findes ikke penge osv. Men det er også et samfund, der ikke kan udvikle sig, for der findes ikke længere specialister. Der er ingen der fordyber sig i ting og opfinder noget nyt. Tid findes ikke og tingene forbliver som de er.
Indtil vores hovedperson møder en, han alligevel ikke kan glemme, og som heller ikke kan glemme ham selvom de forsøger. I bogen følger vi de to forelskedes kamp om at få lov til at blive sammen og den indflydelse de har på det ellers ”perfekte” samfund og menneskene i det.

Jeg har været færdig med denne bog længe, men det har været svært for mig at skrive en anmeldelse. Bogen har sat utroligt mange tanker i gang hos mig, og på en måde har jeg lyst til at snakke om dem alle her, men jeg føler heller ikke, at en anmeldelse er det rette sted for dette, så det kan være der er nogle andre, der har læst den, som har lyst til at snakke med mig om den på Facebook eller lignende. I er i hvert fald velkommende.

Jeg må sige, at jeg i starten var helt vildt forvirret. Jeg fik den her bog stukket i hånden af min kæreste, og der var ingen bagsidetekst, så jeg kunne slet ikke forstå hvad der skete i starten af bogen, hvor han om morgenen vågner op med en kvinde, som han taler med som om hun er fremmed, (altså virkede det som et engangsknald) men hvor deres børn så kommer ind i soveværelset til dem. Men efter lidt tid blev jeg utroligt betaget af det samfund Madsen har skabt, og jeg følte virkelig med hovedpersonen. Den her bog er utroligt godt skrevet og enormt troværdig, selvom samfundet lyder virkelig langt ude.

Hovedpersonen skiller sig allerede ud fra starten ved f.eks. at forsøge at føre dagbog. Egentlig så fjerner de her natpiller en stor del af menneskernes hukommelse, men alligevel formår HP at huske på hende. Han indser med dagbogen hvor meget pillerne fjerner, og når han forsøger at fortælle andre om det, bliver han set på med stor forvirring.

Noget jeg fandt lidt sjovt i bogen var dens små tegn på, at den er over 30 år gammel. F.eks. skriver Madsen ”rullestol” i stedet for kørestol, og ordet rullestol blev fjernet fra ordbogen for længe siden. Han beskriver også en højt udviklet skrivemaskine frem for en computer.

Bogen er rigtig god til at sætte tanker i gang, og jeg ville have elsket at have arbejdet med sådan en bog her i filosofi eller dansk. Det er en imponerende verden Madsen har formået at skabe, og jeg vil helt klart anbefale den.

★★★★★

//Cecilie

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.