Boganmeldelser

Efter dig

Som jeg skrev i min sidste anmeldelse, kunne jeg godt trænge til noget lidt ”lettere” litteratur efter Lolita. Derfor læste jeg Jojo Moyes Efter dig (Originaltitel: After you, læst på dansk), som er en 2’er til den verdensroste Mig før dig, som jeg aldrig har fået anmeldt, dog læst og nydt.

I 2’eren, Efter dig, står Lou alene efter Wills død. Med sin død gav han hende muligheden (økonomisk) for at opleve verden. Han gav hende en rejse til Frankrig samt en lejlighed i London. Forventningen vi havde til Lous nye person efter 1’eren, var dog ikke den person vi mødte i 2’eren. Det har taget hårdt på hende at miste Will, og hun er nærmest gået i stå. Men Lou møder nogle mennesker, der får hende op igen. Der giver hende lyst til at leve. En af disse er Wills datter. En datter ingen vidste han havde. End ikke ham selv. Hun har rodet sig ud i mange problemer, og i denne bog har hende og Lou brug for hinanden.

For mig havde bogen en lidt træg start. Jeg havde lidt svært ved at komme i gang med den, og tror egentlig først jeg sådan rigtig følte jeg var det 1/3 inde i bogen. Når det så er sagt, så skete der en hel masse efter det, og den var super spændende. Mange følelsesregistre blev prikket til, og jeg følte, jeg havde lyst til at læse videre. Historien er rigtig god, og den er god til at holde fast på en. Men jeg føler også, den er færdig nu. Jeg ville sikkert ikke kunne lade være at læse en 3’er, hvis der kom en, men jeg tror vi har oplevet alt det ved Lou vi kan efter den her bog.

Jeg kunne super godt lide personerne. De var meget troværdige og letgenkendelige. Man følte man kendte dem, selv dem som Lou ikke følte hun kunne finde ud af. Jeg synes desuden det var fedt, at Lily havde et par kapitler til sig selv. I forhold til hendes situation gav det så meget mening, at give hende en del, hvor vi befandt os i hendes sind. Det var overraskende, og rigtig godt.

Jeg må dog også indrømme, at jeg tit bliver betaget af bøger pga. sproget, selvfølgelig også af historien, men i Efter dig er sproget lidt kedeligt og forudsigeligt. Jeg er vild med historien, men jeg følte lidt den ligeså godt kunne have været en film. En god film, men der er forskel på hvad film og bøger gør.

Tja, overordnet set er det en god bog, men hvis man læser for at blive udfordret sprogligt, så er det ikke den, man skal tage fat i. Hvis man derimod gerne vil læse en smuk historie, som får en til at smile og græde og blive overrasket, hvilket man jo selvfølgelig for det meste gerne vil, så kan den stadig anbefales. Jojo Moyes er dygtig til hendes genre. Det kan man ikke rigtig argumentere imod.

★★★

//Cecilie

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.