Boganmeldelser

Min mor siger

Jeg har haft svært ved at komme i gang med den her anmeldelse. Jeg har faktisk været færdig med bogen i et par uger, men den er super svær at fortælle om.

Min mor siger er skrevet af Stine Pilgaard og udkom 2012 på Rosinante. Bogen omhandler en ung kvinde, der bliver forladt af sin kæreste og flytter ind hos sin far, som er præst. Moderen prøver ihærdigt at give HP råd om hele livssituationen, og faderen vil bare gerne have at alle er glade. Min mor siger er en samling samtaler mellem mennesker.

Jeg var meget betaget af sproget i denne bog. Jeg synes Pilgaard har en super fed måde at skrive dialoger på. De bliver ikke skrevet som direkte taler, men vi føler mere, at fortælleren faktisk fortæller os hvad der sker.
F.eks. ”Jeg spørger min læge, om der findes nogle mennesker, som bare rent kemisk ikke egner sig til parforhold. Om man kan have mere eller mindre talent for at praktisere kærlighed. Han siger, at der selvfølgelig findes aseksuelle mennesker, men at aseksualitet ikke længere opfattes som en dysfunktion. Aseksualitet kan jeg blankt afvise, siger jeg; hvis det er den skala, vi bevæger os på, svinger jeg nok mere til nymfomansiden. Min læge fortæller, at det er meget normalt at fornægte aseksualitet, ikke mindst fordi der forskes så lidt inden for området, aseksuelle mennesker føler sig simpelthen sat uden for samfundet.”

Hun bruger her hovedpersonens sind til at snakke, til forskel fra f.eks. Helle Helle, der nærmere bruger dialogen som en slags fortæller, fordi den fylder så meget, hvilket jeg også rigtig godt kan lide.

Hovedpersonen kan til tider være ret frustrerende, men endnu mere frustrerende er hendes mor, der er sikker på, hun har det gyldne svar til alting hele tiden. Det er tydeligt, at hun er en kontrolfreak, og at hendes far er det stik modsatte.
Vi møder også eks-kæresten, som er ret svær at lære at kende, nok mest fordi, HP ikke helt kan finde ud af hende.

Vi har desuden Mulle, som hun kalder sin spindoktor. Mulle er en god lytter og en stor hjælp for HP.

Jeg kunne godt li personerne i den her bog. Det hele føltes meget virkeligt og let genkendeligt. Samtalerne virkede naturlige, slet ikke for prøvende.

Jeg følte dog ikke bogen havde en rigtig slutning. Jeg følte egentlig ikke den havde en slutning overhovedet. Ikke på den måde, at jeg læste den sidste linje og tænkte ”OMG DER MÅ BARE KOMME EN 2ER TIL DEN HER!!” Nej nej. Nærmere med sådan en ‘nå okay’ følelse. Det var lidt mærkeligt og føltes lidt blah. Hvis man kan sige det sådan. Men jeg er vild med Pilgaards stemme og jeg glæder mig til flere bøger.

★★★★

//Cecilie

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.