Boganmeldelser

Et Eventyr

Jonas T, Bengtsson er en forfatter, jeg er meget betaget af. Han har ”kun” udgivet tre bøger, men de tre bøger har gravet sig dybt ind i sjælen på mig. Nogle af jer kender måske filmen Submarino, der er en filmatisering af Bengtssons bog af samme navn. Nu har jeg så læst Et Eventyr, der er en fortælling, der strækker sig over flere år, med en dreng som hovedperson, der starter med at være et lille barn og slutter med at være en ung mand.

Hele vejen igennem er der noget meget mærkeligt over drengens far og deres liv sammen. Man ved ikke helt hvad der foregår, man ved bare, at de formentlig er ret ikke-eksisterende i samfundet. De flytter rundt hele tiden. Faren har intet fast job, men han har en del kortvarige jobs igennem bogen. Drengen er meget optaget af, at de mister noget, hver gang de flytter, og de lever konstant på den sidste femmer.

Hovedpersonen er en meget ordenlig dreng. Han er aldrig besværlig, han siger ikke sin far imod, han gør alt hvad han kan for ikke at genere sin far eller være til besvær. Han går ikke i skole, men vil rigtig gerne, da han er utrolig tænkende og gerne vil lære. Han virker til at have et stort savn efter at være normal, men det siger han ikke. Han er meget alene, selvom han ikke er så gammel, og så tegner han nærmest alt han oplever.
Senere i bogen møder vi ham som teenager. Han bor hos en plejefamilie, som virker til at holde meget af ham, men han føler kun tomhed omkring dem. Da dette sker aner vi ikke, hvad der er sket med faren. Hele bogen er ekstremt hemmelighedsfuld. Og trist. Virkelig trist.

Hovedpersonen ender med at stikke af fra plejefamilien, skifte navn og starte et nyt liv. Et liv, der ikke er meget anderledes, end det han levede med sin far. Ukendt, usynlig, men han har en gave. Han er kunstner, og som læser længes man efter, at han selv indser det.

Mens jeg læste denne bog, blev jeg ofte frustreret, når jeg skulle af toget eller bussen og måtte lukke den. Der var noget i den, der appellerede enormt meget til mig. Jeg blev meget draget af den og følsom, når jeg læste den, på en måde jeg kun har prøvet med én anden bog, Drømmefakultetet af Stridsberg. Fortælleren er meget troværdig, sproget simpelt men ledende. Bogen er meget fortællende og handlingsbaseret, og det kan jeg ret godt lide, da handlingerne siger enormt meget om personerne i denne fortælling.

Samtidig forvirrede den mig også ret meget. Den sprang pludselig i tid, og fordi man ikke fik af vide, hvad der var sket, var det ret mærkeligt og forvirrende, men det var nok meningen, for der er mange skjulte ting i den her bog, og det giver også mening, da bogen er fortalt fra drengens synsvinkel. Man ved ikke, hvad der skete eller sker med faren, for det gør han heller ikke. Det er meget fascinerende, og jeg synes det er stærkt gået af forfatteren, at det er lykkedes ham at skrive en historie fra en lille drengs synsvinkel, hvor han udvikler sig og mister og finder og måske/måske ikke får fred. Der er noget meget fantastisk ved den her fortælling, som jeg ikke er sikker på, alle vil kunne se, men som alle vil kunne få noget ud af at opleve. Jeg smider fem stjerner efter den. Uden tvivl.

 

★★★★★

//Cecilie

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.