Boganmeldelser

Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand

Helle Helle har skrevet romanen ”Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand” der handler om Susanne, Kim og højgravide Ester, hvis liv bliver mixet sammen, da Ester finder ud af, at hendes mand har haft en affære. Susanne er en helt almindelig kvinde. Altså sådan helt forfærdelig almindelig. Hun har ingen ambitioner, hun gør bare det hun gør, og brokker sig ikke over at gøre det. Hun har accepteret sit liv som det er. Alligevel provokerer det hende, når hendes mand, forfatterspiren Kim, prikker til hende omkring hendes manglende personlige udvikling. Han har ret høje tanker om sig selv, og tilsyneladende ret lave om hende. Generelt befinder han sig meget i sin egen verden, men om han nogensinde har skrevet en bog færdig, er vi alle meget i tvivl om.

Det hele ændrer sig dog da Ester flytter ind. Og de ting, der i starten irriterede både Susanne og Kim blev en del af deres hverdag og liv. Esters indtrængen i deres liv ændrede Susanne. Fik hende til at tage mere initiativ til at få tingene som hun vil have dem.

Susanne udvikling i bogen er en af de ting, jeg bedst kunne lide ved bogen. Jeg satte desuden stor pris på personernes dialoger, og hvor troværdige disse mennesker var. Det er mennesker, vi alle kender. Mennesker vi ser på gaden, møder på jobbet, har i vores familie, mennesker som vi finder i os selv også. Det er interessant at blive konfronteret med den trivielle hverdag, som blot bliver accepteret, og hvorfor gør den overhovedet det?

Bogen satte mange tanker og overvejelser i gang hos mig, men selve historien var en smule kedelig. Den skal læses for sproget og konfrontationen med selvet. Ikke for selve historien.

 

★★★

//Cecilie

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.