Boganmeldelser

Juliette-selskabet

Juliette Selskabet (2013) er en roman skrevet af Sasha Grey. Nogle af jer kender hende måske som en af de mest kendte pornostjerner fra USA, og hun har forfattet en bog. Faktisk to, og den her er den første. Jeg har læst den på dansk, hvilket jeg nu desværre er lidt ked af, men det snakker vi lige om senere, for jeg vil gerne først fortælle jer lidt om, hvad bogen egentlig handler om.

Nogle af jer har måske allerede gættet det. Bogen handler om sex. Men ikke bare om sex. Den handler om den hemmelige sexverden, en kult om du vil som hovedpersonen Catherine kommer i kontakt med via sin veninde Anna. Denne kult flytter sted og tema. Den er ikke hemmelig, men den er eksklusiv, så eksklusiv, at ingen rigtig har kunne bevise den er der. Den er ligesom de myter, man tror på, men som ingen nogensinde har bevist. Den er farlig og grænseoverskridende, og den er, i en stor del af bogen, symbolet på frihed. Catherines veninde Anna betager hende og inspirerer hende. Hun vil være som Anna. Fri og modig i sin seksualitet. Anna har ingen grænser. Anna søger hele tiden sine grænser, hvilket får Catherine til at forsøge at gøre det samme. Men Catherine jonglerer sin besættelse af sin lærer, et haltende parforhold med Jack og sit venskab med Anna på en måde, der er absolut imponerende. Hun virker både dum og lynende intelligent igennem hele bogen, og man ønsker virkelig for hende, at hun får hvad hun vil have.

Jeg kunne ikke finde ud af, om jeg kunne lide hovedpersonen. Jeg kunne godt lide hendes nysgerrighed og hendes fantasier. Jeg kunne godt lide, hvordan hun tænkte på de mænd hun fascineredes af. Og jeg kunne godt lide, det fysiske billede jeg havde af hende i mit hoved. Men noget, jeg har lagt mærke til, som er typisk den allerførste roman ved en del forfattere, nemlig deres manglende evne til at fjerne sig selv. Jeg mener ikke på en måde så bogen er tom og anonym. Jeg mener ens meninger om verden og forskellige typer af mennesker. Store dele af bogen var stykker hvor hovedpersonen udtrykte en mening, som hun trak meget langt ud i mange flotte ord, og konstaterede en masse uden argumenter for det. Og det største problem i dette var, at det ikke føltes som om, det kom fra hovedpersonen. Det føltes som om, det kom fra forfatteren og afbrød historien. For hovedpersonen virkede ikke intelligent nok til at danne det her syn på mennesker selv. Eller på verden. Det virkede bare helt forkert, og det irriterede mig enormt meget, at jeg skulle have afbrudt en ellers ret spændende historie om grænselande og seksuelle oplevelser og noget der virker syret og spøjst. Det var synd for hovedpersonen, der burde have fået så meget mere tid til at udvikle sig.

Som sagt læste jeg bogen på dansk. Og hvor er jeg dog vanvittigt sur på Lindhard og Ringhof, for hvor er den her oversættelse dog proppet med fejl. Ikke som sådan oversættelsesfejl, men stavefejl, tastefejl, ord der ikke skal være der. Der er MANGE fejl, og jeg synes simpelthen ikke det er fair overfor forfatteren, at oversætteren og korrekturlæseren har været så sløsede og ligeglade. For sådan føles det. Det føles også som om, at oversætteren ikke har sat sig ind i, hvad folk i Danmark siger i den seksuelle verden. Grey har skrevet et helt kapitel om sæd. Om hvad sæd ikke skal kaldes. Og jeg har forgæves forsøgt at finde det originale kapitel for at se, hvilket ord hun bruger om sæd, som det ikke skal kaldes. For i den danske oversættelse bruger hun ordet ”klatten”. Klatten…. Jeg har aldrig hørt nogle bruge det ord om sæd, i hvert fald ikke i form af dirty talk. Og det er jo netop det Sasha prøver at beskrive, et klamt ord at bruge som sæden, som hun ikke kan lide, MEN som også er et ord, der bruges en del. HVEM bruger ordet ”klatten”.. Jeg er mildest talt vanvittigt skuffet over den her bogs oversættelse, og jeg er ked af, jeg ikke valgte at læse den på engelsk.

Når det så er sagt, så syntes jeg det var en ganske fin debut med en spændende historie og en fin udvikling af hovedpersonen. Jeg synes den er værd at læse, men gør jer selv en tjeneste og læs den på engelsk.

★★★

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.