Boganmeldelser

Lageret Huset Marie

_mg_8952Lageret Huset Marie er skrevet af Jonas Eika Rasmussen og udgivet på Lindhardt og Ringhof i 2015.

Jonas Eika Rasmussen er en ung forfatter, født 1991, som debuterer med denne roman, som omhandler Elias, der elsker Marie, arbejder i Dansk Supermarkeds lager om natten og bor i Huset med nogle venner. Et stort forfaldent hus med fugt i hjørnerne og rotter i væggen, rustfarvet vand i hanerne og cannabis i kælderen. Det perfekte hjem for disse unge mænd, der nærmest dyrker det unge, ulykkelige liv, der i den her bog nok godt kan karakteriseres som det amerikanske begreb ”grunge”.

Elias person er beskrevet utroligt godt. Det føles som om forfatteren selv er Elias, fordi han kender ham så vanvittigt godt. Han er en meget troværdig hovedperson, og hans kærlighed til Marie går lige i hjertet på mig. Han virker meget ung, men samtidig også meget reflekterende, hvilket jeg synes er helt vildt fedt. Det er ikke okay for Elias, at noget bare er til eller virker, han vil vide hvordan og hvorfor.

Miljøet er let genkendeligt både i forhold til sted, men også i forhold til de mennesker omkring ham. Der er både druk og stoffer, men ikke på en overdreven prøvende måde. Det virker meget ægte, og jeg kan sagtens forestille mig den her gruppe af mennesker eksistere både i Århus, hvor historien primært tager sted, men også i København, Odense etc.

Jeg føler, jeg kender Marie godt. En stor del af hende er lidt den typiske danske tumblr-teenager. Hendes ødelagte sind, hendes seksualitet, hendes næsten porøse lykke. Hun er smukt beskrevet, og man ønsker næsten at være hende på trods af al hendes smerte. Det er virkelig godt gået.

Sproget i bogen er så lækkert. Der er virkelig noget Ejersbo eller Bengtsson over denne unge forfatterspire, men sproget er stadigvæk hans eget. Det er tydeligt at mærke. Jeg ser virkelig frem til flere bøger af denne forfatter, og jeg håber Danmark giver ham en chance. Han er fandme dygtig. Det her er en vanvittig god debut!

★★★★★

//Cecilie

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.