Boganmeldelser

Mit efterslæb til fuglene

img_7165Mit efterslæb til fuglene (udgivet 1984) er skrevet af F. P. Jac og udgivet på Borgen.

Digtsamlingen er en billedrig ganske kort samling, 40 sider, der maler naturen, frem som Monet, i et sprog, der er simpelt og forståeligt, hvis man kan sige det sådan, men konstrueret på en måde, så det alligevel formår at blive avanceret, lige netop så meget, så man bliver nysgerrig frem for skræmt, selvom hvis man ikke er poesilæser.

F. P. Jac skildrer naturen og kærligheden, naturen i kærligheden og kærligheden i og til naturen. Han maler idyllisk og smertefuldt på samme tid, og har en stor kontrol over sproget, som imponerer mig.

Til at begynde med, fandt jeg digtene lidt kedelige, og lidt for naturbeskrivende. Men hen over halvvejs, var der noget, der fangede mit øje. Forelskelsen. Og den ramte mig, så ganske hårdt med sit sprog. F.eks. i min favorittekst på side 33 hvor han blandt andet skriver: ”Jeg er så bekymret for ikke at kunne være alt for denne dag // så bekymret for ikke at kunne hylde dig fuldstændigt” og ”jeg er så rædselsør for at skulle standse dig i noget smukt” Det er godt fundet på, det ord, rædselsør.

Bogen bar så sandelig også præg af sig tid. Noget der kommer meget frem i 80er-poesien er især cigaretter, og Jac romantiserer flere gange denne her cigarets kontrol over situationer, og giver den en stor rolle i forelskelsen. På side 22 skriver han for eksempel: ”cigaretpakkerne afskediger vore øjne og dunkler i mørket”

Bogen befinder sig i vintertiden, og Jac bruger meget ordet skel som en beskrivelse for den afstand han har til sin elskede, for den afstand efteråret har til vinteren osv. Det er meget fint skrevet i bogen, og nævnt flere gange, men på forskellige måder hver gang. Igennem hele bogen går han langs med disse skel, og det er en stor styrke i historien.

Alt i alt en smuk digtsamling, med mange små gemte følelser.

★★★★

//Cecilie

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.