Boganmeldelser, Favoritter, Young Adult

The Graces

“Sort magi er ikke nok til at blive en af dem”

The GracesThe Graces af den skønne Laure Eve udkom den 13 januar i år (2017). Den unge fransk-britiske forfatterinde skriver i The Graces om venskaber og ungdommens prøvelser. Hovedpersonen River har været tvunget til at skifte skole og bliver lige som alle andre i byen fascineret af familien, The Graces og deres mystiske verden. Men hvad sker der når hun når længere ind i deres verden end nogen andre før hende, og er de i virkeligheden magiske som hele byen tror?

Hvad er magi? Hvorfor betyder magien egentlig så meget for alle og specielt River? De tre Graces søskende er fascinerende og tillokkende både for River, men også i høj grad for mig som læser. Man lever sig ind i alles følelser og bliver kastet rundt i et virvar af følelser som frygt, varsomhed, glæde, og kærlighed til de mange relaterbarer karakterer. Den minder mig lidt om egen ungdom, med følelserne af at være udenfor og trangen til at passe ind, også selv om mystikken i min hjemby aldrig helt var på højde med den i Rivers.

Jeg gik til bogen med en forventning til fortællinger om hekse, magi og mørke magter, og blev en smule skuffet. Efter et par sider gik det op for mig at bogen handlede mere om venskab, kærlighed og ungdommens prøvelser, men så var jeg ellers “hooked”! Der gik heller ikke lang tid før bogen var væk. Små 5 timer fra første til sidste side. Jeg hader når bøger er “korte”! Ej, bøger man ikke kan lægge fra sig igen er det bedste jeg ved. Dog står jeg altid med en følelse af skuffelse fordi fortællingen ikke er længere. Men det er jo KUN en god ting!

Det er forlaget Carlsen der står bag denne smukke udgave udgivet på dansk. Det er dejligt at opleve en bog hvor de danske forlag ikke har haft behov for at ændre udseendet for meget. Tak for at bevarer denne smukke røde sag nøjagtig som den er. Udover at det er en enormt omtalt bog på de sociale medier, er det også en bog hvor man møder en enormt engageret forfatter der både er aktiv på instagram og goodreads.

The Graces går under genren ungdomsbøger eller YA som det hedder nu til dags. Jeg vil glædeligt anbefale den til en hver der er glad for drama, fortællinger om venskab og har hang til det lidt dystre. Jeg takker mange gange Laure Eve for at have skrevet denne fantastiske fortælling, og givet mig et indblik i hvordan det kan være at vokse op i et lille samfund med tro på det overnaturlige.

Så kort sagt er bogen, The Graces, smuk både inden i og uden på. En bog man virkelig både har lyst til at sidde med i hånden og have stående på hylden.

★★★★

// Samantha Nielsen

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.