Boganmeldelser

Hvis der skulle komme et menneske forbi

Hvis der skulle komme et menneske forbi er skrevet af Thomas Korsgaard og udkom på Lindhardt og Ringhof tidligere i år.

I denne roman, som er Korsgaards debut, følger vi Tue, der bor med sin familie på en gård lidt uden for Skive. Bogen strækker sig over flere år, og vi følger derfor Tues opvækst fra dreng til konfirmation til næsten voksen. Tue skal leve med en deprimeret mor, en far, der ikke rigtig kan håndtere at moren er deprimeret, og en familie der generelt er meget fordømmende og nedladende.

Tue er lidt småkriminel, hænger ud med de forkerte og virker umiddelbart ligeglad. Men hans handlinger er nok nærmere handlinger af kedsomhed og et resultat af hvor ligeglade folk er med ham, hvordan hans familie faktisk ikke er interesserede i at lære hans person at kende, og det at ingen hjælper hans mor. Tue forsvarer sin mor igennem hele bogen og tror på hende, men hvem tror på ham?

Jeg er nødt til at indrømme, at jeg elskede den her bog. Den gjorde ondt at læse på den der rigtig bog-måde. Den måde, hvor man bare ved, at forfatteren har styr på sit shit. Det her er en meget imponerende debut. Jeg ville aldrig have gættet, at den var en debut, hvis jeg ikke vidste det på forhånd. Jeg er selv opvokset på landet, og mange af de ting folk siger i bogen og de følelser der rammes og festerne osv er SÅ skræmmende genkendelige for mig. Især måde snakker til hinanden på er spot on. F.eks det her stykke:
” ”Hej din gamle luder,’ sagde Bitten og gik hen til min mor.
‘Du skal ikke kalde mig gammel,’ sagde min mor. ‘
Jeg grinte højt her, men samtidig så stak det også lidt i mig, for det er så rigtigt. Jeg kan huske det her grimme sprog til vennerne, og hvordan man fandt sig i alt muligt og ikke syntes det var noget særligt at kalder kvinder for luder eller drenge og mænd for bøsserøve.

Bogen er virkelig stærk og utroligt virkelig. Den gør ondt og man elsker Tues godhed, og har så meget lyst til at hjælpe ham. Den her bog skal læses. Der er slet ingen tvivl.

 

Jeg kvitterer uden tvivl med fem stjerne, for dette levende billede af nogle af de mennesker i Danmark, der har det værst.

// Cecilie

★★★★★

 

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.