Boganmeldelser

1Q84 – Bog 1

Jeg sidder på passagersædet i den lille VW. Solen står højt, UV-indexet er på 6,9. Det ved jeg formentlig, fordi jeg er rødhåret. Grænsen til Rumænien er kun 5 minutter væk. Jeg har formentlig krydset den for længst, når det her indlæg er færdigt. To nætter og tre dage er brugt i Budapest, og jeg har læst i badekaret, i sengen og i bilen, for jeg har hele tiden lyst til at læse, når jeg er på feire. Egentlig er det lidt mærkeligt, at jeg på en måde har langt mere lyst til at begrave mig i en bog end at se ud af vinduet mens vi kører. Men jeg sidder her og skriver i et worddokument, selvom jeg normalt skriver inde i selve wordpress, for jeg har intet net og omkring mig er der masser af solsikkemarker, og jeg har lige vendt den sidste side af 1Q84 Bog 1.

Denne bog er skrevet af Haruki Murakami. En japansk forfatter. Jeg har aldrig læst noget af en japaner før, men jeg fik et gavekort af min forhenværende arbejdsplads til Bog og Ide da jeg stoppede, og det brugte jeg på de her tre bøger. 1Q84.

Jeg er normalt ikke en, der læser særligt mange af de bøger, der får super meget omtale. Jeg ved ikke rigtig hvorfor. Sådan er det også med andre ting. Jo mere folk forsøger at sælge mig noget, jo mere trækker jeg mig væk fra det.

Alligevel blev jeg overtalt til at prøve disse. Og det er jeg ret glad for.

Vi følger to historier, der løbende kommer tættere og tættere på hinanden. Forfatteren Tengo, der underviser i matematik og stadig ikke har udgivet en bog, men hvis liv forandres markant, da han støder på unge Fukaeris roman Luftpuppen, og får til opgave af omkrive den, så verden udefra kan forstå den.

Og Aomame, en ung kvinde med et mystisk arbejde, et ældre bekendtskab og en stor seksualitet, der får en veninde, som udfordrer hende. Aomame er en der husker alt, og da hun pludselig oplever ting hun ikke kan huske, er hun overbevist om, at verden forandrer sig, og ikke at hun selv er blevet glemsom eller skør, men hun tør ikke spørge nogle af frygt for at de vil kalde hende sindssyg.

Der er noget særligt ved den her bog. Den griber fat i dig. Jeg har svært ved at forklare hvad det præcist er ved den som gør det, men den griber dig altså, og du kan ikke komme ud af det greb. Det er vanvittigt. Jeg havde konstant lyst til at læse videre, og hvis det ikke var fordi jeg også skulle opleve ting på den her ferie, så havde jeg nok heller ikke sluppet den.

Der er nogle ting ved den, som på en måde generer mig lidt. Den gentager rigtig meget. Den gentager mange tanker, følelser, endda samtaler. Men det er som om det lidt passer til den her fortæller. Det giver lidt mening, men jeg har stadig lyst til at slette det, for det virker også lidt unødvendigt

Samtidig, så er den rigtig nice, fordi man lærer ret meget om Japan uden at føle at man sidder og lærer historie, hvis i forstår. Fortællingen er fængende, den er interessant, den gav mig sommerfugle i maven, og jeg kan ikke vente med at gå i gang med den næste bog. Den er meget beskrivende og levende og utroligt troværdig. Jeg er vild med den, og derfor får den også fem stjerner.

★★★★★

Standard

One thought on “1Q84 – Bog 1

  1. Den har været på min to-read liste i lang tid uden at jeg egentlig har skænket den en tanke. Nok lidt af samme årsag som dig. Dejligt at høre, at den alligevel er gribende og værd at læse!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.