Biografi, Boganmeldelser

Jakob var her

Langt om længe er jeg her! Færdig med biografien om Jakob Ejersbo. Jeg siger ikke langt om længe, fordi jeg ikke kunne hive mig igennem den. Men da jeg kun manglede omkring de 100 sider (tilbage i august) blev jeg helt vildt opmærksom på, hvor tæt jeg var på slutningen. Ikke af bogen, men slutningen af Jakobs liv. Og jeg kendte jo slet Jakob, da han levede. Jeg læste ham. Jeg har læst alt han har skrevet, og det var bare slet ikke nok han nåede at give os. Slet slet ikke..

De sidste par dage begyndte jeg dog at tænke, at nu måtte jeg jo tage mig sammen. Jeg kunne ikke blive ved med at udsætte det. Jeg har jo ikke en gang tilladt mig selv at starte på en anden bog i mellemtiden. Så jeg startede, og rigtigt nok kom kræften lige der omkring, og de sidste 100 et eller andet sider var virkelig hårde at komme igennem.

Forleden købte jeg en sortbillet. I morges satte jeg mig ind i bussen, og der læste jeg bogen færdig. Ved siden af en baby, der fik skiftet ble, og en kvinde med smukt blond hår og store høretelefoner, græd jeg bag mine solbriller. ”Jakob er død”. Hvis det her var en roman, havde det jo været en vild spoiler. Men det er det ikke. Det er hele Jakobs liv kortet ned på næsten 500 sider. I ord og billeder.

Jeg læser aldrig biografier normalt. Det indrømmer jeg gerne. De keder mig for vildt. Jeg er generelt rimelig ligeglad med hvem de ”store” mennesker er, jeg går mere op i det de gør, det de skriver osv. Men lige med Ejersbo, der følte jeg, at jeg manglede noget. Noget mere, og det ville jeg formentlig få her.

Det jeg synes, der er så virkelig godt og troværdigt ved denne her biografi, det er, at den ikke kun viser Jakobs gode sider, den viser også alle hans menneskelige fejl, hvordan han nogle gange var lidt af et røvhul over for folk, hvordan han blev omkring sig selv og sit liv under hans sygdomsforløb og hvordan han var omkring sine bøger og andres pillen ved dem.

Men også alle hans gode sider. Bogen fortalte om nærmest alt fra da han var dreng til han døde. Og hvor er der mange ligheder med folkene i hans liv og karaktererne i hans bøger. Jeg anede ikke, det var så voldsomt. Men interessant, det er det virkelig, og hvor ville jeg dog gerne have mødt ham.

Biografien er enormt godt skrevet. Man keder sig slet ikke, for den er ikke bare én lang smøre om Jakobs liv, men skifter i mellem livet i små dele i kronologisk rækkefølge, billeder fra hans liv og Kilimanjaro turen efter hans død. Det er virkelig godt sat sammen, og hvis man har bare en smule kærlighed til hans fantastiske litteratur, så er det et must at læse biografien om ham. Den er et stykke godt litteratur, selv som biografi. Det er jeg sgu imponeret over.

 

★★★★★

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.