Boganmeldelser, Brevroman

Fuga

Da jeg anmeldte ”Jakob var her” skrev jeg, at jeg havde læst alt af Ejersbo. Det var jo egentlig faktisk løgn, for jeg havde ikke læst ”Fuga”, der er en brevroman Ejersbo skrev sammen med Morten Alsinger. Bogen er originalt udgivet i 1998, men jeg har læst e-bogs udgaven fra 2016, der er udgivet på Forlaget Tiderne Skifter.

Jeg havde egentlig læst i ”Jakob var her”, at den her bog var blevet haglet ned af anmelderne. Det var jo egentlig også Ejersbos debut, selvom den er skrevet med Alsinger. Og jeg var lidt nervøs, for jeg var bange for, at den var virkelig dårlig, eller at brevene var så indforstået, at man intet ville få ud af dem. Det synes jeg dog ikke.

Brevene har alle datoer, og det er meget sjovt at læse om to mænds liv i 90erne. Når de er kommet op i 30erne og internettet og mobilerne stormer frem, og de slet ikke vil være en del af alt det der. Det er sjovt at høre om hvad de laver, hvordan de snakker sammen, hvor grimt og smukt de kan tale om andre, og det er sjovt at læse den her brevroman og vide, at det meste i den er sandt.

I ”Jakob var her” blev der fortalt om en del vrede pga. den her bog. Især fra Ejersbos omgangskreds fra Ålborg. Mens folk, der ikke kendte Morten og Jakob slet ikke kunne pege folk ud i den her bog, så kunne deres nære venner. En vrede som egentlig er ret forståelig, for folk bliver virkelig talt om.

Hovedpersonerne i bogen hedder Tommy og William. Det er tydeligt William, der er Ejersbo. Journalisthøjskolen, forfatterspiren og frustrationen over menneskenes ignorance. Tommy skal desuden være far, og snakker om kærligheden og er lidt ældre end William. Det er nemt at finde dem i karaktererne.

Jeg bliver nogle gange lidt for involveret i det jeg læser. At læse biografien om Ejersbo har gjort, at han har fået en lille plads i mit hjerte. Derfor blev jeg også lidt betaget af de her breve, og jeg blev nysgerrig efter Alsinger. Om han fik en dreng eller en pige, om han stadig er sammen med hende han skrev så meget om osv. Det sker også når jeg læser ”rigtig” fiktion. Hvis det er godt, så kan jeg mærke det, og det sidder i mig længe efter.

Jeg ved dog ikke om jeg vil kalde bogen god. Jeg vil heller ikke kalde den skidt. Jeg vil bare sige, at jeg er glad for, at jeg læste den. Men den fanger nok ikke sindssygt godt, hvis man ikke er lidt Ejersbo-fan. I det hele taget er brevromaner jo svære at afslutte, fordi de sjældent har en rigtig afslutning. Lige pludselig er der bare ikke flere breve. Dog synes jeg, de havde sluttet den her okay af. Det var faktisk en helt fin måde at slutte den på – siger jeg uden at røbe hvordan.

Jeg er vild med ‘William’. Jeg er vild med hans betagelse af kvinderne omkring sig. Og jeg er vild med den måde William og Tommy skriver sammen på. Bogen som helhed er jeg ikke vildt imponeret over – Men som de fleste bognørder ved, så kravlede Ejersbo op på bestsellerlisten med egne romaner flere gange, så det er absolut ikke dårligt forfatterskab, der gjorde roman lidt vag. Nok mere det, at man bare kastes ind i det her venskab, og ikke helt ved, hvad man skal gøre med alle informationerne omkring det.

 

★★

 

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.