Bogsnak

Bogforum 2017

Nå guys. Det er søndag, og jeg sidder hjemme og er ikke på Bogforum i dag, hvilket jo faktisk var min plan, da jeg rigtig gerne ville se Svend Åge Madsen, men men men, jeg var til koncert i går med Fribytterdrømme, mit absolutte yndlingsband, og de spillede i Vega, Koncerten var så vanvittig, magisk og smuk, at jeg har gået så meget amok med min krop, at mine knæ simpelthen gør alt for ondt til en tredje dag på bogforum, øv øv øv, men det var nu alligevel det hele værd!

Jeg vil dog rigtig gerne fortælle jer om min fredag og lørdag. Jeg havde selvfølgelig glemt mit kamera fredag, så jeg undskylder liger på forhånd for billedkvaliteten på fredagsbillederne, men jeg håber i kan bære over med mig.

FREDAG
Debutant-prisen

Kl. er 9:40, jeg er tidligt på den ligesom en hel masse andre. Køen er lang, men jeg står ret langt foran. En kvinde står bag mig med sin lille datter, helt utroligt tæt på og bliver ved at slå sin taske ind i mig. Nå, fred være med det. Jeg kommer frem og får købt en weekendbillet, og jeg når dårligt at betale før kvinden maser sig ind for at købe sin. Dørene ind til salen er ikke en gang åbne endnu, det er meget mærkeligt.
Da dørene åbnes klokken 10 går de fleste til højre. De skal hen til Scenen, hvor debutantprisen skal overrækkes. Det skal jeg også og bevæger mig langsomt fremad med en masse folk i hælene.
Fem minutter over 10 er salen stort set allerede fyldt op. Heldige jeg har fået en plads på anden række i højre side. Til venstre for mig sidder to ældre damer i skønt humør. Til højre to kvinder, der virker til at være veninder. De ser spændte ud. Jeg sidder klar med min notesbog og min mobil. Jeg har svært ved at sidde stille.
Kl 10:15 ser jeg Thomas Korsgaard komme ind, højt humør og fyldt med kram til dem han kender. Han sætter sig forest ovre i venstre side.
10:27 dæmper støjen sig. En svag mumlen rejser rundt i rummet. Kvinden ved siden af mig hvisker til veninden: ”Han sidder derhenne, Thomas Korsgaard” mens hun peger til venstre. Jeg er vidst ikke den eneste, der håber, han vinder.
En kvinde går op og byder velkommen. Lyden driller, der råbes bagfra, at de intet kan høre. Hun bruger en anden mikrofon i stedet. Nogle minutter efter hun er gået i gang tænder skærmene bag hende. Teknikken var vidst ikke helt klar. Derefter træder Andreas Poulsen op og fortæller om programmet, hvorfor vi køber bøger og verdens iver efter viden. Super fin tale.
10:35 træder Svend Brinkman op, byder velkommen med højt humør og masser af power. Han snakker om at skrive historie, verdens forandring og litteraturens forandring. Hans passion for litteraturen er rørende, og han liver salen op med den og en masse humor. Vi griner flere gange under denne tale.
10:55 er vores tålmodighed ved at være brugt op. Præsentationen af de shortlistede titler går i gang, og der beskrives, hvorfor de er shortlistet. Alle titler lyder faktisk spændende, og jeg er lidt skuffet over mig selv, fordi jeg kun har læst ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”.
11:06 bliver Tine Høegh udråbt som vinderen af debutantprisen. Beskrivelsen af hendes roman, gav mig også lyst til at læse den, og jeg er sikker på prisen er berrettiget. Stort tillykke til Tine Høegh!
Tine rejser sig fra sin plads på forreste række, ikke så langt fra hvor jeg sidder. Hun tripper op på scenen iført stort smil, sort kjole, pink stilletter, glitterstrømper og røde læber. Hun er meget ydmyg og taknemlig i sin tale. Den føles meget ærlig, og jeg bliver lidt rørt, af hvor rørt hun er, som hun står der.

Kim Fupz
kl 11:40 skal jeg høre Kim Fupz og Jesper Wung Sun snakke om børne og ungdomslitteratur. Jeg befinder mig her, fordi jeg læste en hel masse Kim Fupz i folkeskolen. Han skriver nogle fantastiske ungdomsbøger, og var en af mine store helte den gang. Udover det læste jeg også flere af hans børnebøger højt for min yngste lillesøster inden hun skulle sove, da hun var lille. Jeg elskede det. Jeg elskede hans ærlighed i bøgerne. At de ikke bare handlede om børn, der laver lidt ballede og har poltisk korrekte forældre, der altid taler pænt og er fattede og rolige. De her børn, er som børn er. Forskellige, glade, triste, bange, med gode forældre, med mindre gode forældre, i skidte miljøer, i bedre miljøer. Det er vigtigt at vise børn, at de ikke er forkerte, bare fordi de bliver råbt af derhjemme, og børnene i bøgerne aldrig bliver det. Sådan er det ikke for Fupz.
De snakker om Ole Lund Kirkegaard som en af de helt store børnebogsforfattere. Fupz fortæller, at der ikke blev læst ”sådan noget” hjemme hos ham, da han var barn. De læste de røde klassikere, men at han senere læste Kirkegaard med stor fornøjelse.
Intervieweren spørger ind til Sun’s og Fupz’ bøger i forhold til det virkelighedsnære. ”Det er blevet hverdag igen i litteraturen.” Hun spørger Fupz, om han er for rå. Fupz synes det spiller. Børn tumler tidligt med store sager, og Fupz vil ikke lyve for dem. Han fortæller at hans 8årige er sindssygt bange for Trump. ”Børn lytter” siger han. Det havde intet at gøre med, de havde fortalt om Trump, men at man tænker børnene bare sidder og leger med klodser, men i virkeligheden hører de en hel masse.
Når det kommer til litteraturen, da synes Fupz at vi er forpligtede til at fortælle om det mørke og svære. Og det respekterer jeg ham uendeligt meget for.

Caspar Eric
12:00 præsenteres Caspar Eric som Caspar Eriiic. Alle griner lidt, også Caspar, der er god stemning, og vi er klar. Intervieweren spørger ind til Caspars seneste digtsamling Avatar. De fortæller om digte deri, der er skrevet ud fra det sidste, nogen som har begået selvmord, har skrevet/delt eller lignende. Caspar vil gerne give folk en stemme, og det gør han med disse digte.
De snakker løst og fast om samfundet, om hvorvidt det er blevet sværere at leve i det eller hvad det er, som nu er problemet. ”Jeg tror det er blevet sværere at leve, hvis man føler sig nedkørt” siger Caspar. Årligt dør der flere af selvmord end i bilulykker, og disse folk vil Caspar gerne gøre opmærksom på, dem med følelser, som er for svære for dem. ”Poesien giver plads til at nogle af de følelser, kan komme til forhandling.”
Caspar Eric har dog ikke skrevet samlingen, fordi han tror på, han kan ændre verden med den: ”Det er ikke fordi, jeg vil lave revolution. Jeg var bare gerne gøre det nemmere for dem, der har det svært, at være her”.
Når Caspar snakker får man lidt dårlig samvittighed. Altså på en god måde. Man tager sig selv op til overvejelse. Ens overforbrug, ens overfladeliv, om økonomien og mennesker den skader osv.. ”Poesien skal være den ubehagelige knytnæve ned i livet” => Caspar er den grad den knytnæve.

Fredag ville jeg desuden også rigtig gerne have hørt Morten Sabroe, men jeg var desværre nødt til at tage hjem allerede efter Caspar Eric på grund af andre planer. MEN så blev det jo lørdag. Og jeg var tilbage.

LØRDAG
Kaspar Colling Nielsen

Scenen kl 10:22

Pladserne bliver langsomt fyldt ud i salen. Kaspar står smilende i hjørnet og snakker. Folk sidder og kigger i deres programmer, hvad skal de bagefter? Hvem skal de se?

Kaspar og intervieweren sætter sig i stolene. Kaspar læner sig tilbage og spørger så:
”Er det ægte Arne?”
En ansat råber fra sidelinjen:
”De er ægte. De er lånt.”
Kaspar bevæger kroppen lidt og udbryder:
”Straks sidder man bedre”
Publikum griner.
Han lægger derefter ud med at fortælle om sin nye bog og fremlægger små detaljer, der får folk til at grine. Der er humor i bogen. Det kan vi godt li. Salen er stort set fyldt op. Der kommer tunge samtaler på banen: Kunst, videnskab, politik, den svækkede humanisme. Ting bogen kredser sig om.  Kaspars samfundskritik er spændende. Det er fedt at høre hans meninger om verden, hans bekymringer. Måske har forfatterne taget pladsen tilbage som stemmerne for fremtiden.
Kaspar læser desuden også op fra bogen, et afsnit om punkeren Stig, der hadere kunstnere. Afsnittet er fedt skrevet. Jeg glæder mig mere og mere til at læse ”Det Europæiske forår”.
Intervieweren spørger ham: ”Er du en meget pessimistisk mand eller bare en meget pessimistisk forfatter?”
Kaspar svarer: ”Min kæreste synes jeg er meget pessimistisk.” Han smiler lidt, men siger så: ”Men nej, jeg synes ikke jeg er pessimistisk. Jeg synes jo det er rigtigt”
Sådan Kaspar!

Efter interviewet går jeg rundt og kigger på stande.

Der er så mange smukke bøger, men det virkelig også svært at komme rundt. Hos Lindhardt og Ringhof er det nærmest umuligt at kigge på bøger. Jeg går rundt med min notesbog og skriver bøger ned, jeg vil ønske mig til jul. Der er masser. Hos Gads Forlag får jeg dog alligevel købt en bog, det er jo svært at lade være. så jeg fik købt denne fine sag, ”Ude af drift”, som jeg glæder mig til at læse

Jonas T. Bengtsson
Kl 12:30 er Litteratursidens stand fyldt op med små papkassestole, der er besat af mennesker, f.eks. mig på forreste række. Der sidder to kvinder bag mig, og snakker om hvor flot et mønster min skjorte har. ”Det er blevet moderne igen. Det er ligesom i 60erne” Jeg er glad og smigret i min stilhed, for i bund og grund sidder jeg starstruck og kigger på Jonas T. Bengtsson, der har sat sig i stolen foran mig. Han er ved at få mikrofon på. Da han begynder at snakke, er jeg overrasket over hvor blød og venlig han lyder. Man sammenligner jo ofte, lidt for ofte, forfattere med deres karakterer, og hans bøger er ret hårde, så jeg havde en eller anden tosset forventning om, at Bengtsson også ville virke sådan.
Interwieveren viser bogen frem, og de snakker om omslaget. Om Sus på toppen af bygningen i mørket. Hun fjerner papiromslaget for at vise os en forandring i billedet, en forandring jeg ikke vil røbe her. Den synes jeg i skal blive glædeligt overrasket over.
Noget, der sikkert undrer mange, der sidder og lytter, er, når Bengtsson siger: ”Jeg er ikke social-realist”, da det jo er sådan vi ser hans bøger. Som social-realisme. Bengtsson forklarer, at det er fordi, han er interesseret i karakteren. Han vil ikke stå til regnskab for virkeligheden. Han vil være tro mod sin karakter, og det kan han ikke som social-realist. Det var enormt spændende at høre om, og jeg glæder mig meget til at læse Sus!

 

Thomas Korsgaard.
13:50 Det her har jeg glædet mig til. Rigtig meget endda. L&R er fyldt op. Det er lavet på en rigtig upraktisk måde, så en masse må står bag en væg eller sidde med ryggen til eller kigge Thomas i ryggen. Jeg var heldig med min plads. Meget heldig.
Korsgaard kommer ind med intervieweren, der også er forfatter. De ser begge enormt glade ud. Han sætter sig i sit sorte tøj med knaldrøde strømper og sølvsko. Jeg er fan. Korsgaard er kun 22 år. Stærkt at blive nomineret til debutantprisen som 22årig. Men helt ærligt.. ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” er virkelig også en helt fantastisk bog! Læs den! De snakkede om hans vej til forfatterskabet, hvordan han prøvede at blive journalist som teenager i Jylland. Han skrev en masse hist og her indtil en fra Lindhardt og Ringhof kontaktede ham og spurgte om han ikke havde noget, en bog eller sådan noget, hvor han løj og sagde ja, og så skrev første

kapitel til sin roman.
På trods af de lidt akavede siddepladser, så smilede alle. Korsgaard er top likable. Instagram–værdig og alt det der. Han skal skrive bøger. Flere bøger. Masser af bøger. Han er født til det, og det kan man mærke omkring ham. Han er sjov, men også alvorlig. Det han skriver om er vigtigt, men det er også vigtigt at kunne grine af det. Jeg er fan. Det er jeg virkelig.

Alt i alt har jeg haft det ret fedt på bogforum i år. Jeg fik ikke set alt det jeg ville, men jeg fik mødt nogle af de forfattere, jeg er aller mest glad for, og DET er jeg super taknemlig for! Bogforum kunne godt tage at skaffe nogle flere toiletter, og hvis der kommer en kebabstand eller en pølsevogn udenfor, kunne det være top nice ;D
Programmet var stærkt i år, og det var virkelig svært at få det til at gå op med alt jeg ville, men jeg elskede, at jeg faktisk havde planlagt det i år, og ikke bare farede omkring i kaos og kiggede på bøger. Super fedt, vi ses næste år!

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.