Koncerter, Musiksnak

Klimaforandringer & Moon Loves Honey – Koncert

I går var jeg i Pumpehusets Byhave og opleve de to bands Klimaforandringer og Moon Loves Honey.

Jeg ankom omkring 18:30 til byhaven, der allerede havde et godt antal gæster på bænkene rundt omkring. Der var gang øllene og vinen, og folk snakkede lystigt. Stemningen var rigtig fin og vejret var super godt. Ikke for koldt, ikke for varmt. Lidt over 19 gik Klimaforandringer på scenen, og jeg stillede mig op til scenen sammen med et par andre. Resten af publikum sad på bænkene omkring og var en anelse tilbageholdene, for bandet der for mange virkede fremmed. Men sådan husker jeg mange af koncerterne i Pumpehusets byhave. Det er selvfølgelig også rart at sidde og lytte med fra tid til anden.
Det første jeg lagde mærke til ved det her band, var, at de havde to trommeslagere. Noget man sjældent oplever i bands, og noget jeg blev meget spændt på. Desuden to guitarister, forsangeren på bas og en keyboard konge. Heller ikke jeg kendte bandet og var ret spændt på hvad de ville bringe.

Musikken er henne i noget psych-rock med et arabisk og indisk touch. Noget som jeg som regel er slemt begejstret for. Og jeg var også enormt betaget af musikken. De to guitaristerne var vanvittigt dygtige, og den ene havde sindssygt meget fed energi. Han gav sig virkelig hen til sin guitar og mærkede øjeblikket. Ærgerligt var det dog, at det frustrerede mig frygteligt når de sang. Bassisten, der sang mest, havde den her effekt på sin stemme, der fik den til at lyde spacey. Det er svært at forklare, men nu har jeg lyttet til dem på Spotify siden i går, og kan konkludere at det fungerer rigtig fint indspillet. Jeg kan faktisk super godt li effekten. Til selve koncerten syntes jeg dog, at den var decideret ubehagelig, hvilket ærgrede mig rigtig meget, for jeg syntes godt om Peters stemme. Når Peter og den ene guitarist, Lars, sang sammen, lød det egentlig pisse fedt, og jeg nød de øjeblikke hvor jeg følte jeg kunne slappe mere af med vokalen.

De mindede mig lidt om Bisse, men blev til tider en anelse for eksperimentelt til mig. Det er den her genre, jeg hører mest, og det eksperimentelle er fedt, når det er godt fuldført. Det syntes jeg desværre ikke der var lige til koncerten, og jeg tror måske det primært var fordi, man kunne fornemme en lille frustration over publikum.

Alligevel var der en fed energi på scenen og i musikken. Det var tydeligt, at de hyggede sig enormt med at spille koncerten. Især de to vokalister kiggede ofte på hinanden i kæmpe smil. Lars’ guitarsoloer ramte plet i mig, og jeg var helt vild med dem. Derfor håber jeg også at få en bedre live-oplevelse med dem en anden gang. Men ind til videre, vil jeg prøve at lære dem lidt bedre at kende på Spotify.

Moon Loves Honey gik på, og består af fire unge mænd fra Århus. Med sig havde de dog en gæstetrommeslager frem for deres egen. De kalder sig selv for at ”dream-rockband”, og det synes jeg sgu egentlig passer meget godt. Forsangerens lyse vokal, den dansende elguitar, det drømmende keyboard og de energiske trommer skabte helt klart en drømme-agtig følelse ind i rockmusikken. Forsangerens vokal var stærk, men desværre ikke høj nok i forhold til resten af bandet. Jeg har absolut ingen idé om hvad nogen af teksterne handlede om, og det er super vigtigt for mig, at teksterne er gode. Derfor skal jeg helt klart have lyttet ordenligt til dem, for selve stemningen var jeg ret vild med.

Publikum sad desværre primært ned, men et skønt kærestepar dansede ved siden af mig. Et par der var tydeligt fans af bandet. Det var dejligt at opleve nogen, der kendte musikken vi hørte. Jeg stod ikke langt fra dem og lod mig falde ind i deres varme stemning. På bænkene virkede publikum også til at synes godt om musikken, og til tider havde jeg også lyst til at sætte mig end, eller måske ligefrem ligge. Ikke fordi jeg kedede mig, men fordi der var en særlig drømmende stemning, som jeg gerne ville hengive mig til. Jeg ville elske at høre dem spille på en græsplæne.

Jeg blev dog desværre ved med at være lidt ked af lyden på vokalen, men forblev fascineret, da guitarsoloerne greb noget i mig, jeg ikke kunne lade være med at lytte til. De insisterede ligesom på at blive hørt.

Jeg ville have nydt lidt mere liv på scenen. Musikken er chill, men ikke langsom, og jeg tror noget af energien ville have smittet af på publikum.

Om ikke andet, så har de i hvert fald vækket min interesse. Jeg glæder mig til at grave ned i deres musik, og vil overveje om jeg skal smide en anmeldelse af deres seneste album herinde.

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.